«

»

Få styr på ferieloven inden afrejse

Den thailandske højsæson ligger i perioden november til marts, lige efter monsunsæsonen, hvor størstedelen af årets regn falder. Det vil sige, at Thailand byder på sol, varme og smukke sandstrande, når efteråret banker på døren herhjemme. Det betyder samtidig, at vælger du at rejse afsted mod de thailandske storbyer og strande i højsæsonen, bliver det uden for den klassiske sommerferie herhjemme, som ligger i industriferiens og folkeskolernes ferieuger. Derfor kan det være ekstra vigtigt at kaste et blik på ferielovens forskrifter inden afrejse, så du er sikker på at huske at få meldt ferie til din arbejdsgiver i tide.

 

Ferievarsling og ferieafvikling

Hvad end du planlægger en længere ferie, hvor både storbyer, trekking, kulturliv og lokalliv samt den rige natur i Thailand skal opleves, eller om du har udset dig bestemte seværdigheder og turistmål, så er det en god idé at tage højde for de mere formelle forholdsregler i forhold til ferievarsling og ferieafvikling i god tid, så du kan overholde eventuelle deadlines til din arbejdsgiver.

For er du i arbejde, er du automatisk omfattet af ferieloven. Det betyder, at du hvert år er sikret 25 feriedage – samtidig, hvis du har optjent det, får du løn, når du holder din ferie. Her gælder det ligeså med at være ude i god tid, så din arbejdsgiver eller offentlige myndighed kan registrere og udbetale din feriegodtgørelse. Der kan samtidig være interne regler på din arbejdsplads, som gør sig gældende. Forhør dig nærmere hos din arbejdsplads.

 

Flere udskyder ferien

Det er dog sjældent et problem at udskyde ferien, og undersøgelser viser, at flere og flere danskere vælger at afvikle deres ferie uden for den klassiske industriferie. Normalt betyder det store besparelser på fly og hotel at rejse uden for ferierne, men den thailandske højsæson rammer netop sammen med det danske vinterhalvår. Det er samtidig blevet populært at rejse til Thailand og fejre jul og nytår.